Dragterne

Kirkelige dragter

Koret har selv fremstillet dragter efter middelalder principper, hvilket vil sige at modellerne er bygget op af lige stykker og kiler. Det praktiserede man i middelalderen fordi det gav en meget fin udnyttelse af stoffet. Kilerne giver bevægelsesfrihed og en vis tilpasning til den menneskelige figur. Klosterdragten hører ikke til nogen bestemt orden, men er syet efter tegninger og metoder fra middelalderen. Klosterdragterne består af en kjortel af ufarvet hør og scapular (overkjortel) af sort uld. Munkene har hætte af ufarvet hør, og Nonnerne hovedlin af bleget hør med tilhørende slør af ufarvet hør. Nonnernes hovedlin ligner lidt det, en nutidig nonne bruger. Det skyldes, at den nutidige nonnes hovedbeklædningen stammer fra middelalderen, hvor alle brugte den til at tildække hovedet. I middelalderklosteret skal nonnerne sørge for, at håret er gemt af syne. Om livet bæres et bælte af reb (vi har selv slået reb til hele klosteret) med tre knuder. Disse knuder repræsenterer de tre klosterløfter: kyskhed, lydighed og fattigdom. Bæltet er også praktisk til at binde kop, kniv, læderpung og lignende fast i – for ikke at nævne rosenkrans. Kirkens folk bærer derudover et kors af træ om halsen, i lædersnor. Rosenkransen er fremstillet af naturperler. Hver 10. perle har en anden farve. Man gentager en bøn (Ave Maria) for hver perle. Bønnen for den 10. perle er en anden end de andre. På kolde eller våde dage bæres en kappe af sort vadmel (filtet uld).

Verdslige dragter

De verdslige dragter er personlige og tilhører sangerne. Lige så meget, klosterdragterne ligner hinanden, lige så lidt gør de verdslige dragter. Men fælles for disse dragter er deres konstruktion efter tilskæringsprincipper og mode i 1370; og at alle de anvendte materialer er af hør, uld eller silke, samt i farver, der kunne fremstilles på den tid.