Dirigent
Dorte Klingenberg Iversen har siden 1997 fungeret som dirigent for Kammerkoret Aventura.
I 1997 tog hun diplomeksamen i kor/ensemble-ledelse hos Morten Schuldt Jensen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Siden har hun videreuddannet sig via diverse masterclasses i kordirektion hos bl.a. Peter Phillips (UK) og Dan-Oluf Stenlund (S), og ved at følge kor/ensemble-relaterede kurser i kormetodik, øveteknik, interpretation og opførselspraksis hos bl.a. Burton Kaplan (US).
Dorte har en musikpædagogisk eksamen i sang fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor hun studerede hos Keld Thaarup. Sideløbende med konservatoriet har hun studeret på Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet.
Siden 1988 har Dorte dirigeret forskellige amatørkor. Hun fungerer som korkonsulent og afholder kurser/seminarer dels i korstemmetræning, dels i kormetodik med emner som intonation, indstuderingsteknik, øvning og direktion. Sådanne forløb foregår ofte som en blanding af eneundervisning af korlederen og seminarer for koret.
Endvidere virker Dorte som sanger i forskellige sammenhænge og har bl.a. samarbejde med pianisten Eva Meile. Hun har sunget sopranpartier i forskellige kor/orkester-produktioner, f.eks. “Förklädd Gud” af Lars-Erik Larsson.
Dorte bruger billeder for at hjælpe os forstå hvordan vi kan bruge støtte – og vi har det sjovt imens vi lærer!